Kronikk: Klimakrise – kloge justeringer i rette tid

Kronikk i Fyn Stiftstidende 13. januar 2017.Kronikk i Fyn Stiftstidende 13. januar 2017.

af Sebastian H. Mernild (Ph.D. og Dr. Scient.), klimaprofessor og CEO ved Nansen Centeret, Bergen, Norge.

 

Atmosfærens indhold af CO2 stiger ufortrødent. Klodens to isskjolde er under forandring. Det globale havisareal er pt. det laveste til dato siden 1979. Golfstrømmen er blevet svækket og vil forventeligt blive endnu mere svækket i fremtiden. Vi er nu der, hvor de store fysiske elementer er begyndt at røre på sig på grund af ændringer i klimaet.

Vi har gennem de seneste mange årtier været vidne til hastige klimaforandringer – selv i en tid med grøn omstilling. Videnskabeligt er det veldokumenteret, at udledningen af menneskeskabte drivhusgasser til atmosfæren påvirker klodens klimatiske forhold. I dag stiger atmosfærens koncentration af CO2 med i gennemsnit cirka to parts per million per år (parts per million, én ppm betyder, at der er et molekyle CO2 for hver million andre luftmolekyler). I slutningen af 1950’erne var atmosfærens CO2-indhold 318 ppm (eller 0,0318 procent), og i dag er det over 400 ppm. Denne stigende koncentration skaber ubalance i klodens energibalance – der kommer mere energi ind fra solindstråling, end der forsvinder ud, og nettoresultatet er en ophobning af energi i de forskellige dele af jord-atmosfære-systemet. Over 90 procent af energien går til opvarmning af verdenshavene, hvor resten af energien går til opvarmning af atmosfæren og landjorden samt til at smelte havis, gletschere og isskjolde.

Endnu en gang er der sat ny global varmerekord – det er tredje år i træk. Vi ser, at året 2016 var det varmeste år, der til dato er målt siden 1880, hvor den globale middeltemperatur er steget med omkring 1,3 grader Celsius. Dermed kommer temperaturstigningen nærmere de 2,0 grader, der er det maksimalt acceptable ifølge den globale klimaaftale, som verdens ledere indgik i Paris i december 2015, og endnu tættere på de 1,5 grader, som FN håber, man kan begrænse temperaturstigningen til. Som eksempel var februar 2016 første måned, hvor middeltemperaturen i gennemsnit var 1,5 grader over det præindustrielle niveau.

Vi ser en indlandsis, hvor nettotabet i dag er det største siden 1850, og omkring 350 gigatons per år i gennemsnit over de seneste år (et årligt tab på 362 gigatons svarer teoretisk til en havniveaustigning på 1 mm per år). Vi ser et antarktis isskjold, der har indtrådt i en irreversibel tilbagetrækning, hvor dets udløbsgletschere over de seneste årtier har trukket sig 10–30 km tilbage, og hvor de forventeligt vil trække sig yderligere 40 km tilbage i kommende årtier som en konsekvens af tilpasningen til det varmere klima og det varmere havvand. På Antarktis er temperaturen forskellige steder for eksempel steget med op til 2,4 grader.

Vi ser i dag et globalt havisdække, som er rekordlavt – aldrig har det været så lavt for sæsonen siden 1979, hvorfra vi har pålidelige og systematiske observationer. Vi ser, at Golfstrømmen er blevet svækket over de seneste årtier og den vil forventeligt blive endnu mere svækket, hvis vi følger 'business as usual'-scenariet med hensyn til stigningen i atmosfærens CO2-koncentration. Der er ydermere indikationer på, at Golfstrømmen ude i fremtiden, i år 2300, med cirka 40 procent sandsynlighed vil kollapse, såfremt vi følger dette 'business as usual'-scenarie. Vi mennesker er ifærd med at påvirke enorme fysiske processer og mekanismer i klimasystemet, som kan få ikke ubetydelige klimakonsekvenser for nuleverende og kommende generationer.

Man kan spørge, hvordan verden ville have set ud, hvis vi havde haft en klima-effektiv-grøn-omstilling? Vi må konstatere, at vi gennem de sidste fire til fem årtier globalt set dels mere eller mindre politisk har lukket øjnene for de globale klimaforandringer, dels ikke har handlet i tide. Kloge justeringer i rette tid kunne måske på et tidligt tidspunkt have minimeret den igangværende klimakrise. Men hvad skal der til, for at bringe os ud af de igangværende klimaforandringer og trygt ind i fremtiden?

Når vi snakker reduktionen af menneskeskabte klimaforandringer skal vi tænke i effektive løsningsmodeller, hvor emneområder i følge forskellige klimaorganisationer og -tænketanke bør omfatte: udfasning af kul, gas og olie samt en reduktion af udgifterne til vedvarende energikilder, elektrificering af transportsystemet, etableringen af nul-energi-bygninger, indstilling af skovrydning, samt udviklingen af teknologier, hvorved CO2 og andre drivhusgasser energi-effektivt kan trækkes ud af atmosfæren. Løsningsmodeller som desværre stadig har lange tidsperspektiver for eksempel på grund af den global politiske træghed og langsommelige beslutningsproces. For Danmarks vedkommende er det forventeligt først i 2050, at vi skal være uafhængige af kul, gas og olie. Årtier synes at være spildt i kampen mod menneskeskabte klimaforandringer, netop set i lyset af, at over halvdelen af den udledte CO2 vil forblive i atmosfæren i mere end 100 år.

Faktum er, at selv om der gennem tiden er talt meget om grøn omstilling og om at begrænse udledningen af CO2 til atmosfæren, så kan vi se, at koncentrationen af CO2 stiger uændret i atmosfæren. Havde den grønne omstilling været klima-effektiv og sat igang i tide ville vi sandsynligvis havde set et fald i atmosfærens CO2-koncentration. Noget der ikke er tilfældet – desværre.

 

Kronikken ble først publisert i Fyn Stiftstidende, Danmark 13. januar, 2017.

Se også omtale av publikajonen  Fate of the Atlantic Meridional Overturning Circulation – Strong decline under continued warming and Greenland melting i Geophysical Research Letter på New study: Weakening of North Atlantic current can be prevented by reducing carbon emissions.

AttachmentSize
JF-Medier-Mernild-130117.pdf274.36 KB