Kronikk: Vi har teknologi til at fjerne CO2, men politikerne skal i gang

Kronikk først publisert i Berlinske 4. juli, 2019.

af Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og administrerende direktør, Nansen Centeret, Bergen. Mernild er udpeget af FN’s klimapanel til at være Lead Author på den kommende FN hovedklimarapport, AR6, og Philip Fosbøl, lektor ved Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet, forsker i CO2 teknologier.


Klimaet er i færd med at ændre verdenen, hvor vi over de seneste fem til seks årtier har observerede varmere, vådere og mere ekstreme forhold. Kan denne udvikling minimeres ved at omstille vores elproduktion til vedvarende energi, eller er det ikke nok? Vi skal derudover have fokus på teknologier der fjerner udslip af CO2 til atmosfæren – hvor knap 95 procent af teknologierne eksisterer i dag – for at opnå Paris-aftalens temperaturmål. Vi står overfor en marathon-udfordring, men også med et potentielt guldæg i form af forskning og udvikling i CO2-udtræk og -lagring.

 

Et klima i forandring

Det er snart ikke fremmede for nogen, at vi står midt i klimaforandringerne – og at klimaet er i gang med at forandre og påvirke vores levevis. Selv ungdommen er bevidst om denne udfordring. For Danmarks vedkommende er middeltemperaturen steget cirka 1,4 grader Celsius siden 1880, hvor kloden i samme periode blev 1,1 grader varmere. Alene siden 1950’erne har Danmark oplevet en middeltemperaturstigning, som har været næsten dobbelt så høj som den globale temperaturstigning. Det vi i dag opfatter som globale varmerekorder, vil over tid forventeligt blive de normale temperaturer. En tilsvarende tendens er, hvad udviklingen i klodens temperaturforløb har vist op gennem det 20. århundrede.

Det står klart, at atmosfærens koncentration af CO2 skal reduceres – fortsætter udledningen af CO2 vil atmosfærens koncentration af CO2 stige. Dette gennem dels en begrænsning af CO2 -udledningen, dels ved udtræk af CO2 fra atmosfæren såfremt forandringerne i klimaet skal minimeres for fremtiden. Hedebølger, regnfattige perioder og oversvømmelser vil tage til over tid i takt med at CO2 -koncentrationen tiltager og drivhuseffekten styrkes. I 2018 var den globale CO2 -udledningen rekordhøj – på sit højeste niveau siden starten af 1990’erne, hvor beregninger systematisk går tilbage til. Nettotilvæksten af CO2 i atmosfæren pr. år (set over perioden fra 2007–2016) svarede til udledningen fra omkring én milliard danskere – et tal der fortæller, hvilken astronomisk udfordring vi i dag står over for. I midten af maj var CO2 -koncentration i atmosfæren højere end noget andet tidspunkt i de seneste 3–6 millioner års.

Det er et faktum, at den globale opvarmning er menneskeskabt med 99,99 procent sikkerhed, ifølge et nyligt publiceret studie i det anerkendte videnskabelige tidsskriftet Nature Climate Change. Ingen andre fysiske processer end den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren kan forklare de temperaturforandringer vi har set over de seneste fem til seks årtier.

 

Det halve Marathon

Vi er på sporet og i gang med, at omstille klodens energisystemer til vedvarende energi fra vind, vand og sol, hvor elsektoren er i fuld fremmarch. Alene i 2017 blev der for første gang installeret mere vedvarende energi globalt end energi baseret på fossilbrændsel. På trods af klimaforandringerne og den tydelige sammenhæng med atmosfærens CO2 -koncentration, så fortsætter opførelsen af kulkraftværker og investeringer i fossilbrændsel. En udvikling der står i kontrast til Paris-aftalen fra 2015, som globalt set dikterer at vi bør udfase fossilbrændsel så hurtigt som muligt.

Mange mennesker er af den opfattelse, at hvis vi blot udfaser brugen af kul, olie og gas til elektricitetsproduktion så har vi reddet klimaet. Det er ikke tilfældet, desværre, da elektriciteten kun udgør cirka 20 procent af det samlede danske energiforbrug.

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel (IPCC) har knivskarpt meldt ud, at verdenen må gennemgå reduktionsændringer og -tiltag i et omfang vi aldrig før har set. Det er ikke nok, at vi kun har fokus på at skifte til vedvarende energi. Vi skal samtidig fjerne og lagre CO2 fra atmosfæren. Hvis man tror at klimaet er reddet med fjernelse af fossile energikilder, så har man taget fejl: vi mangler stadig den sidste halvdel af et Marathon for at komme i mål – nemlig den del der omhandler udtræk og lagring af CO2 fra atmosfæren. Skal vi i mål med Paris-aftalen (at holde klodens middeltemperatur et stykke under 2,0 grader, med en bestræbelse på at ramme 1,5 grader) vil det betyde, at vi ifølge FN’s klimapanels rapport fra oktober sidste år senest i 2050 (indenfor intervallet 2045–2055) skal ramme et netto-nul emissionssamfund. Dette er reduktionsmidlet for at holde den globale middeltemperatur omkring 1,5 grader C. Et netto-nul-emissionssamfund er, hvor mængden af CO2 der udledes til atmosfæren kompenseres ved at fjerne tilsvarende mængder fra atmosfæren. Hvis vi blot nøjes med at reducere udledningen fra fossilbrændsel – uden at overveje for udtræk og lagring af CO2 – har vi kun løbet den første halvdel af et Marathon.

 

Det nye guldæg

Vi ved, at CO2 kan fjernes fra atmosfæren ved træbeplantning. Forøget skovdrift er én del af løsningen – men kan ikke stå for hele fjernelsen. Det vil kræve for meget areal. FN’s klimapanel har meldt ud, at træbeplantning på ingen måde er tilstrækkeligt, når klimaudfordringerne skal løses. Tekniske og innovative løsninger skal dels hjælpe til med at fjerne CO2 fra atmosfæren, dels lagre energi, såfremt vi skal lykkedes med Paris-aftalen.

I dag har vi teknologierne til at indfange og lagre CO2 og energi, men vi anvender desværre ikke teknologierne i et passende og effektivt omfang. Dette skyldes såvel politiske som økonomiske årsager, da det i kroner og ører fx endnu ikke kan betale sig, at indfange og lagre CO2. Det der forventeligt skal til for at lykkedes er en stigende interesse for genanvendelse af CO2 til fremstilling af produkter fx plast eller flybrændstof. Vi må indse, at selvom der er fornuft og et samfundsmæssigt behov for en genanvendelse af CO2, så er vi ikke der i dag, hvor teknologiudviklingen har fået den nødvendige politisk opbakning.

Vi er i dag der, hvor den dansk vindmølleindustri stod for cirka 40 år siden, inden der fra politisk side blev satset og investeret markant i dansk vind. Vi er der i dag, hvor de første CO2 -fjernelsesanlæg i verden er ved at tage form. På trods af dette er der stadig et stigende potentiale for udvikling af nye teknologier ifm. udtræk og genanvendelse af CO2. Politisk bør en kommende dansk regering satse og manifestere økonomiske investeringer så industrien omkring CO2 -fjernelseanlæg, genanvendelse og lagring af CO2 og energi potentielt bliver et nyt guldæg for Danmark, nu og i fremtiden.

I Danmark har vi industrier som udleder CO2, ikke kun i forbindelse med deres elforbrug, men også i forbindelse med deres produktionsprocesser. En andel af disse virksomheder, kan ikke optimere deres CO2 -udledning yderligere – ej heller komme i nul-emission. To eksempler er cement- og ølindustrien. Selvom der planlægges og opbygges yderligere vindmølleparker, så vil disse tiltag ikke hjælpe på de nævnte produktionsindustrier, da selve produktions processerne udleder CO2 (hvor CO2 er et restprodukt fra disse processer). Til gengæld kan CO2 derimod indfanges, lagres og/eller omdannes, og derved sikre vi os, at CO2 ikke ender i atmosfæren og i havet. For at nå i mål bør der satses politisk og allokeres økonomiske investeringer til forskning i netop fangst, lagring og omdannelse af CO2 til brugbare produkter – men også i midler til at forstå, hvorledes det fysiske klimasystem reagerer på de skitserede reduktions- og udtrækstiltag.

 

Christiansborg, ud af startblokken

Vores folkevalgte politikere er nødt til her at forholde sig til, at vi både skal reducere udledningen og intensivere optaget af CO2 fra atmosfæren. I Danmark har vi teknologiske ressourcer der kan være en del af CO2 -reduktionsløsningen. Vi skal politisk have modet til at bruge disse tekniske løsninger til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Det kræver investeringer både inden for grundforskning og storskala CO2 -fjernelsesanlæg og lagring af CO2 og energi. Med vores økonomiske og teknologiske niveau har Danmark en mulighed for at eksportere ny teknologi indenfor CO2 på samme måde som vindmøllerne har bidraget til vækst i Danmark over de seneste mange årtier. Skal vi nå i mål med Paris-aftalen, bliver vi også nød til at tage fat på den sidste halvdel af Marathon-løbet – så Christiansborg, på med løbeskoene!